Kan det betale sig at reparere akku-værktøj?
Når en akku-maskine står af, er det fristende bare at købe en ny. Men ofte kan det betale sig at reparere – især på gode maskiner. Her er, hvad der afgør det.
Hvad koster en ny – uden batteri?
Sammenlign reparationen med prisen på en tilsvarende ny maskine. Har du allerede batterier og lader, er det ofte den rene maskine ("solo" eller "body only"), du skal sammenligne med.
Hvor god er maskinen?
Professionelle maskiner er bygget til at holde og til at blive repareret, og reservedelene findes. Jo bedre maskinen er, jo oftere kan en reparation betale sig.
Hvad er fejlen?
Mange fejl sidder i dele, der kan skiftes – fx kontakten, kul, lejer eller en borepatron. Større skader på motor eller elektronik koster mere. Derfor giver vi dig altid en fast pris, før vi går i gang, så du kan sammenligne med prisen på en ny og selv beslutte.
Du bliver på din batteriplatform
Batterierne er ofte den dyreste del af et akku-system. En reparation lader dig blive på den platform, du allerede har batterier og lader til.
Mindre elektronikaffald
Hver maskine, der bliver repareret, er en maskine, der ikke ender som elektronikaffald. Og ved hver reparation hos os får maskinen samtidig et serviceeftersyn.
Kan det ikke betale sig?
Så køber vi gerne maskinen – vi bruger delene igen eller giver den et nyt liv. Sælg dit defekte værktøj.
Virker det stadig ikke?
Beskriv fejlen, og få et uforpligtende estimat inden for 24 timer på hverdage.
Få et gratis tilbud